Voodoo

Forord

Når man snakker om Voodoo, tænker de fleste på en overnaturlig magi. De kender slet ikke til Voodoo og siger at det bare er noget der findes på film. Det mest kendte Voodoo fænomen er dukkerne som der stikkes nåle i. Derfor bliver Voodoo også omtalt som noget forfærdeligt ondt, uforklarligt, mystisk og usynligt, som “Vodun” også betyder på sproget Fon.
Denne rapport kommer til at handle om er nemlig at finde ud af Hvad Voodoo er, hvor det stammer fra og om det bare er overtro. Jeg vil undersøge den sorte magi i forhold til overtro og i forhold til hvordan omverdenen opfatter denne religion. Derfor vil jeg starte med at fortælle noget om Voodoos historie.
 

Oprindelsen

Engang var Amerika kun beboet af Indianere, men da Christopher Columbus (1451-1506) opdagede landet i 1492, var der allerede efter nogle år mange hvide nybyggere. De byggede huse og havde gigantiske plantager hvor de dyrkede afgrøder. I starten brugte de hvide indianerne som arbejdskraft, men eftersom indianerne ikke var vant til at arbejde så meget i den enorme varme og sol, fandt de hvide præster på noget andet. De sagde at de hvide ikke måtte bruge indianerne som slaver, fordi de havde en sjæl og var betragtet som mennesker. Derimod var præsterne sikre på at negrene i Afrika ikke havde nogen sjæl og var vant til den ekstreme hede og sol, og derfor sagtens kunne holde til arbejdet ude på plantagerne.
På den måde begyndte den store slavehandel mellem Afrika og Amerika. Det fortsatte i mange år indtil USA forbød den modbydelige handel med mennesker i år 1888. I årene ca. 1600 til 1888 blev der solgt mange millioner slaver som kun havde en ting med sig fra Afrika nemlig deres tro.

Det siges at kun 2/3 slaver fra Afrika overlevede transporten med slaveskibene over Atlanterhavet. Det skyldtes blandt andet de store lænker som slaverne havde om halsen og at de kun fik en smule at spise.

De slaver som i starten kom til Amerika levede i elendige forhold med lidt mad og ingen løn. Disse slaver savnede deres hjemland. De støttede sig til deres tro ”Voodoo” og bad deres guder om at blive frie mennesker og komme tilbage til deres familier i Afrika. For at praktisere deres tro byggede de små hytter af halm, og udenfor de hvides viden, dyrkede de deres religion og gjorde alt for at skade de hvide. De troede på at alt var en helhed, alt hang sammen med naturen og personlige ejendele var meget kraftfulde i en Voodoo magikers hænder.
Voodoo var udbredt rundt omkring mellem Amerikas negerslaver, men troen var mest betydningsfuld for slaverne på Haiti. Det skyldes blandt andet at disse slaver var blevet behandlet meget grufuldt og var blevet tortureret. Det forårsagede mange slaveoprør hvor der også blev brugt Voodoo.
Billedet på forsiden viser en bomuldsplantage hvor afrikanske slaver arbejder.
 

 

Voodoo templer
Voodoo troens templer ”Humfo’er” er meget anderledes i forhold til kristendommens hellige hus kirken. Disse templer behøver ikke være store og prægtige. Det eneste der er nødvendigt er et alter og en hellig pæl. Det der foregår i en Humfo er roden til Voodoo, nemlig tilkaldelse af ånder og bede til guderne. I en sådan gudstjeneste bliver der danset, spillet på trommer og man giver offergaver som rom, kaffe eller mel. Man ofrer dyr som bliver slagtet på stedet og blodet flyder ud. Det friske blod fra dyret bliver brugt som smøremiddel på en person, som ønsker at blive besat af en god ånd. Der bliver slagtet forskellige dyr men de oftest brugte er haner, geder eller grise men hvis det er en stor helligdag kan en okse også blive ofret. Jo større dyret er, jo bedre bliver gudernes velsignelse. Voodoo præsten ”Houngan” eller præstinden ”Mambo” som er overhovedet ved ceremonien tegner symbolet på den ånd eller gud på gulvet omkring pælen. Pælen som er placeret i midten af rummet, og som symboliserer en stige til guderne som de kan kravle ned af. Tegneredskabet er pulver, som oftest er majsmel.

Efter et stykke tid begynder de dansende deltagere at vride sig og udstøde mærkelige lyde. Det betyder at de er blevet besat af en ånd. Hvis en person begynder at vride sig som en slange, tyder det på at han eller hun er blevet besat af slangeguden ”Damballah”. En kvindelig deltager pludselig ser ud til at elske med en usynlig mand, betyder det at hun er blevet forført af kirkens og dødens hersker ”Baron Samedi ”, han er kendt for at kunne elske med utallige kvinder på en dag. Disse guder er også betegnet som ”Loa’er” og er underguder som hjælper den store Voodoo overgud. Det man får ud af at blive besat af en Loa er en magisk kræft som hjælper en i livet.
 

At blive Voodoo medlem

Der er ingen krav for at blive optaget i Voodoo troen. Man skal bare overholde troens regler.  
Når man er parat til at blive indviet, skal man hen til et Voodoo tempel. En houngan eller mambo er til stede sammen med hans eller hendes medhjælpere. De begynder alle sammen at danse vildt omkring til trommernes hamren. En medhjælper tager en hvid hane og på et øjeblik bider hun hovedet af den. Smider derefter kroppen på gulvet og tager hanens hoved ud af munden. Tager noget af blodet fra hanens hoved og smører det ud i personens ansigt. Kroppen tages op fra gulvet, hvorefter resten af blodet hældes ud over det nye medlem. Indvielsen varer i flere dage, hvor der bliver danset vildt omkring. Senere kommer en medhjælper for at klippe det nye medlems negle og et par totter hår af, som derefter bliver gemt i Voodoo templet. Det skal gøres for at en Voodoo præst senere hen, kan hjælpe eller skade Voodoo medlemmet. Hvis medlemet får brug for hjælp, eller det har brudt nogen af Voodoos love. Efter ceremonien er forbi, skal det nye medlem bo alene i en hytte og får kun lidt at spise. Efter en uge kan medlemmet vende tilbage til sit hjem, men medlemmet må ikke vaske sig eller skifte tøj i 40 dage. Hvis medlemmet vasker sig, virker indvielsens magi ikke men bliver skyllet væk. Efter de 40 dage er gået og alle regler er overholdt, er det nye medlem fuldt indviet i Voodoo troen. 
 

Døden

I Voodoo er sjælen meget vigtig, derfor gør man meget for at sjælen er i god behold. Når man bliver syg tror man derfor at sjælen er blevet besat af noget ondt trolddom. Den eneste måde man kan helbrede en sygdom, er ved at få noget god magi altså den modsatte energi til at infiltrere kroppen. Derved bliver offeret helbredt. Hvis man så dør er det også vigtigt at man passer godt på den dødes sjæl. Det gør man ved at en Houngan eller Mambo hjælper sjælen ud af kroppen og op til dødsriget, hvor sjælen skal bo i et år og en dag. Derefter skal sjælen tilbagekaldes ned til jorden ind i en govi-krukke. Familien skal give små offergaver til sjælen. Efter et stykke tid skal krukken sættes ud i skoven, hvor det er meningen at sjælen skal kravle ud af krukken og finde sig et træ eller andet naturelement at gemme sig i. Sjælen venter derefter på en fødsel i nærheden også springer sjælen ind i barnet og bliver derved genfødt. Et Voodoo medlem tror at hvis man har været igennem 16 liv rejser man til det hellige land ”Dambalah Wedo”. Når man ankommer smelter man sammen med guden ”Djo” som er det sidste led i Voodoo troens livscyklus.
 

Ond sort magi

Den sorte magi er en af de mest frygtede på Haiti.
 

Sikkerhedsregler

Der er forskellige ting som alle Voodoo tilhængere skal vide, fordi det kan være meget farligt at gøre nogle ting som os andre gør til hverdag.
Man må for eksempel ikke være udenfor i middagstid hvor solen står højt på himlen. Det skyldes at  skyggen på en person er meget lille, og hvis man er uheldig forsvinder skyggen helt. Det betyder at ens sjæl har forladt kroppen og kan medføre ulykke. 
Vand i hovedet er også farligt, fordi de troene mener at vandet kan suge sjælen ud af hovedet og opløse den. 
Alle børnene skal passe på heksen ”Loupgarou”, fordi hun kommer om natten og suger blodet ud af deres kroppe. Hun flyver rundt om natten og man kan kende hende langt fra, fordi hun ligner en stjernekaster som hopper rundt i træerne. 
For at undgå onde ånder og dæmoner skal man altid låse alle døre og vinduer, før man går i seng. Det eneste der kan komme igennem en låst dør er Loupgarou, og hvis hun kommer ind skal familien have hjælp af en Voodoo præst eller troldmand ”Bokor”. De vil så lave en så ækel drik til heksen så hun væmmes og flygter.
På Haiti findes der også magiske mudderhuller, som giver held i livet når man bader i dem. Man skal bare passe på at man ikke bader for længe. For så kan magien blive for stærk og drive personen til vanvid eller suge alt livskraften ud og vil medføre at personen dør.
 

At genvinde sin elskede

Hvis en kvinde er håbløst forelsket i en mand, kan hun bruge Voodoo til at få fingrene i ham. Hun skal have fat i et stykke kød og gå med det i sin sko i 3 dage. Derefter skal hun tilberede en middag hvor kødstykket er med i og servere det til manden. Hvis manden spiser kødstykket uden at mærke den sure lugt af fodsved, vil kvinden få ham i sin magt.
 

Få kål på din værste fjende

En meget simpel måde at dræbe sin værste fjende på, er ved at lave en almindelig gryderet hvori der kommer et par specielle ingredienser. Man skal grave et lig op fra en kirkegård, tage noget af jorden og et par knogler. Disse 2 ting blandes i gryderetten og gives til sin fjende, så er det stensikkert at han eller hun dør.
 

Zombier

Endnu en meget kraftfuld magi i Voodoo er zombier. Det går ud på, at en Bokor vækker en død fra sin grav. Han gør det med en masse ord og nogle specielle urter. Ud af det kommer der en ”Zombie” som Bokoren har fuld kontrol over. Det skyldes blandt andet at den nyoplivede ikke kan sige noget og har kun meget tågede tanker. Derfor bliver han nødt til at adlyde Bokoren som også udnytter sin kraft. De fleste zombier bliver sat ud på Haitis plantager hvor de sættes ud for meget hårdt arbejde fra morgen til aften.

En oplevelse om zombier fra bogen “Klodens forunderlige mysterier” handler om en mand kaldet Blanc, som har været på Haiti for selv at finde ud af hvad Zombier er. Årstallet er 1964.
Det starter med at Blanc får snakket med sin kontaktmand ”Bruno”, som har forstand på Voodoo og som har gode forbindelser til folk, som kan føre dem til en zombie. Bruno starter at fortælle at der er en zombie ude i nat, Blanc er lidt skeptisk men siger han ikke helt tror på det. Pludselig hører han trommerne som trommer hver nat i Haitis bjerge og jungler, når der er Voodoo på spil. Næsten hver landsby har en tromme, som starter sin trommen når mørket falder på. Mørket kommer næsten på et øjeblik, næsten lige så hurtigt som når man trækker sine gardiner for om aftenen. Trommerne har hver deres tur i rækken, jo mindre trommen er jo mere skal den vige for de større trommer, som hærger luftens bølger gennem natten. Bruno bliver meget sur på Blanc, fordi han ikke tror på hvad han siger. Han fortæller at der er mange magiske kræfter på Haiti, som de hvides videnskab ikke kan forklare. For at komme videre føler Blanc at han skal overgive sig og tro på Bruno. Manden fortæller videre om zombien, som var blevet vækket fra de døde. Hvis man kikker på kirkegården hvor zombien var begravet, ser man for det meste cementblokke over gravstederne, som virker som beskyttelsesrum mod noget ondskabsfuldt. En fornyelig begravet bonde ”Paul Duvallin” fik en mere primitiv gravplads på grund af familiens økonomi. Nogle familiemedlemmer holdt dog også vagt ved graven i ca. en uge. Uheldig var familien dog alligevel, fordi et stykke tid senere blev liget stjålet af en meget ond mambo. Paul Duvallin blev derved forvandlet til en tankeløs zombie. Bruno fortæller, at zombierne går rundt og dræber uskyldige mennesker og brænder kaffebuskene på plantagerne. Det er også derfor at gravene bliver så godt beskyttet og muret til. Kirkegårdene ligger næsten alle sammen ud til veje eller steder hvor der kommer folk forbi. Selvom gravene bliver godt beskyttet, er der stadig zombier rundt omkring. Den nemmeste måde at kende en zombie på, er hvis den har rødt hår. Ellers kan den kendes på den går forvirret rundt og har en trist mat hud. Det man normalt gør ved en zombie, er at lokke den tilbage til sin grav, ved at sætte en flaske rom på dens grav. Zombier kan ikke modstå spiritus, fordi det giver dem utrolig magt, til at gøre sig fri fra deres bokor. Når zombien kommer ind på den jord den var blevet begravet i, synker den simpelthen i. Derfor havde Paul Duvallins familie stillet en romflaske ud på hans grav. Området hvor zombien hærger, er folk overbevist om at det er sandt. Der er 3 små spæd børn der er døde uden grund, en mark brændte af og en Chevrolet årgang 1932 havde fået en meget underlig motorskade. Alle er overbevist om at det er zombiens værk. Bruno og Blanc er oppe i Haitis bjerge i en lille hytte i udkanten af en landsby. Blanc har givet 100 dollars til Bruno for at komme og se det hele foregå. Pludselig efter et par dage kommer Bruno ind og siger, at en kendt mambo ”mama Célie”, vil prøve at få zombien Poul Duvallin tilbage til sin grav. Bruno og Blanc kommer til ceremonien, hvor mamboen allerede er i gang med sin vilde dans og er ved at tilbede kirkegårdens og dødens gud Baron Samedi. Han skal kaldes ned til jorden, for det er kun ham, der kan give zombien lov til at falde til ro i sin grav. For at lokke Baron Samedi til at komme frem, lokkes han med en af de smukke piger fra landsbyen. Baron Samedi har nemlig en svaghed for unge piger. Den smukke pige forberedes ved nedhældning af blod over hende. Pludselig bliver pigen fuldstændig vild og hopper rundt og danser helt uden kontrol over sig selv. Efter et stykke tid falder hun til ro, hvorpå mamboen igen hælder blod over hende. Så siger mama Célie at hun har talt med Baron Samedi, og fundet ud af at Poul Duvallin kun kan komme tilbage til sin grav, hvis Blanc giver Duvallins familie 100 dollars øjeblikkeligt. Blanc tør ikke at sige at han allerede har givet mama Célie 100 dollars, og rækker pengene over mod familien. Mamboen siger det er i orden, og hele folkemængden skynder sig over til kirkegården. Efter et stykke vej, kommer de til stedet og begynder at grave kisten op. Sømmene i kisten ser ud til at have været åbnet før, så det er nemt at få låget af kisten. Alle ser at der ligger menneskeknogler i kisten og Blanc har også bemærket at Flasken med rom er væk. Det hele endte lykkeligt, da det lykkedes at få zombien tilbage til de døde. Blanc var ikke helt overbevist efter episoden, da han for det første blev snydt 100 dollars. og der var ingen beviser for at zombien virkelig kravlede tilbage i kisten. Det kunne jo være at liget havde ligget der fra start af, og det hele bare var opspind. Det vedbliver med at være en stor gåde.

En mere logisk forklaring på det grumme mysterium om zombier, er at bokeren som udfører ”trolddommen”, i virkeligheden bruger utrolig specielt gift. Fremstillingen af giften er meget farligt, og bokoren skal være meget varsom på hvad han laver. For at bokoren selv ikke skal blive påvirket af giften, har han vattotter oppe i næsen. Ingredienserne i denne lille sag, er meget svære at få fat på. Men en meget dygtig forfatter ”Wade Davis” fik fat på noget af pulveret og sendte det til undersøgelse i Amerikanske laboratorier. De dygtige folk som undersøgte giftpulveret, fandt ud af at det hovedsageligt var lavet af en meget giftig kuglefisk, giftige tudser og knogler som alt sammen var pulveriseret og blandet sammen. Det frembringer en meget lammende gift, som kan ødelægge en persons nervesystem og i større mængder dræbe. Bokoren giver en lille smule gift til offeret, som bliver lammet meget hurtigt og ser dødt ud. Hjertet banker meget svagt, men offeret kan godt høre og se men kan ikke sige noget. En læge skal være meget dygtig for at finde ud af at personen ikke er død. De fleste bliver begravet levende, og besvimer hurtigt, hvorved de ikke bruger særlig stor mængde ilt når de ånder. Derved kan en person godt overleve under forgiftede omstændigheder i en lukket kiste under jorden et par dage. Så kommer bokoren igen og med en modgift lever personen op igen med betegnelsen zombie. På grund af de giftige lammende stoffer som zombien er blevet påvirket af, kan de fleste zombier ikke tale, men der findes enkelte. En zombie har svært ved at tænke selv og derfor bliver overladt til bokoren. En person i sådan tilstand kan slet ikke gøre noget, fordi han ikke ved hvad der foregår, måske kan personen ikke huske hvad der var før. I de færreste tilfælde kommer zombien ud af bokorens magt, og skal resten af sit liv leve kedeligt og langsommeligt.

En Amerikansk forsker, som var på Haiti omkring år 1938, mener selv at have mødt en kvindelig zombie ”Felicia Felix-Mentor”. Felicias Familie fortalte at hun var død af en underlig feber i 1907 og har dukket op igen 30 år senere. Zombie Felicia kunne ikke tale og kikkede hele tiden ud i den blå luft. Hendes øjenlåg var hvide og så ud som om de var blevet overhældt med syre. Ingen fandt rigtig ud af hvad der var sket med hende.

Senere i år 1980 fandt man endnu en zombie ”Clairvius Narcisse”. Han kunne tale og sagde hvad han havde oplevet. 18 år tidligere var han død af en mærkelig feber på et hospital. Lægerne erklærede ham død, fordi hans hud var meget bleg og ingen puls at registrere. Clairvius vart bevist under hele undersøgelsen. Han blev begravet og det næste han kunne huske var at han fik en mærkelig medicin, som fik ham til at leve op igen. Han blev ført til en plantage hvor han arbejdede i flere år som slave. På et tidspunkt døde plantageejeren og Clairvius fik ikke giften, som gjorde ham til zombie. Han gik lidt rundt på Haiti, hvorefter han til sidst tog hjem og blev genkendt i sin landsby.
Der er mange, der er skeptiske om zombiernes eksistens. Clairvius’s familie er i hvert fald overbeviste.

Voodoo dukker

Disse dukker bruges hovedsageligt til at gøre folk fortræd, og bliver lavet af en ond troldmand ”Bokor”. For at lave en Voodoo dukke, skal bokoren bruge nogle personlige dele fra offeret. Der skal en tot hår, nogle neglestumper og helst et stykke tøj som dukken kan tage på. Alle disse ting skal tilhøre offeret, jo flere af tingene bokoren har jo kraftige kan magien blive. Magien bliver udført ved at bokoren tager en nål og stikker dukken forskellige steder i kroppen. Det er meningen at offeret skal mærke smertefulde stik og i værste fald dø. Voodoo dukker kan også bruges til healing og god magi. Ved at bokoren udfører nogle velsignelser på dukken.
 

Den magiske spand

Endnu en ting som viser hvor kraftfuldt Voodoos onde magi er. Nemlig spanden som kan bruges til at dræbe. En bokor finder en spand og fylder den med vand. Fremtryller derefter nede i vandet ansigtet på den person man ønsker at tilintetgøre. Bokoren finder sin magiske kniv frem og dolker ned i vandet. Hvis vandet bliver rødt betyder det at magien virker, og personen kommer til at dø.
 

2 små fortællinger

Den første fortælling er fra 1964, og fortælleren er den danske filminstruktør Jørgen Roos. Da han var på Cuba på dette tidspunkt, ville han gerne komme i kontakt med en Voodoo troldmand. Han havde hørt noget om religionen og var meget interesseret. Det kneb lidt i starten med at få hjælp til at finde en troldmand, men til slut fandt han dog en pige som kunne hjælpe ham. De kørte i bus et par timer og ankom endelig til en lille kirkelignende hytte. Inde i hytten var der et alter og en meget skummel lugt. Troldmanden eller præsten så meget ondskabsfuld ud og var meget ubehagelig at være sammen med. Efter en halv times snak med troldmanden, gik Jørgen ud af hytten og sammen med pigen tog de en taxa. På vejen hjem skete der noget underligt, Jørgen fik en mærkelig hold i nakken og kunne mærke den stærke lugt fra Voodoo hytten. Han fandt meget hurtigt ud af, at lugten kom indefra ham selv igennem hans sved. Efter et nogle minutter forsvandt symptomerne og Jørgen kom tilbage til Danmark. Men i Danmark oplevede han de samme symptomer som før, og der fandt han ud af, at han var blevet et offer for en Voodoo Troldmand. Jørgen kunne ikke forstå hvorfor han skulle skades, han havde nemlig ikke gjort noget mod Troldmanden. Jørgen bruger den forklaring at Troldmanden ikke kunne lide europæere. Få måneder efter forsvandt forbandelsen heldigvis også. Fra den tid har Jørgen været fuld overbevist om at Voodoo virkelig virker.  

Den næste fortælling er om fysioterapeuten Jacob Vesterlund, som oplevede noget mærkeligt da han arbejdede i Vestafrika i årene 1968-1970. Han undersøgte blandt andet folk for tuberkulose og spedalskhed med et gammelt russisk røntgenapparat. En dag kom der en kvinde for at blive undersøgt. På samme tid tog Jacob et almindeligt foto af hende, som han normalt gør for at senere kunne vedlægge fotografiet i sygerapporten. Efter et par dage kom kvinden igen, og til Jacobs store overraskelse havde hun ingen næse. Hendes næse var ikke skåret væk, det så ud til at den var skubbet ind i hendes hoved. Jacob spurgte hvad der var sket, og kvinden forklarede at det var en straf for utroskab. Hendes mand havde fået en bokor til at kaste en trolddom over hende udenfor hendes viden. Trolddommen ville gøre at hun ville se hæslig ud, hvis hun var sin mand utro. Kvinden havde været utro og så skete det forfærdelige mod hende. Hurtigt tog Jacob et billede af hende, for at have et bevis for den utrolige hændelse. Uheldigvis blev billederne så dårlige efter et stykke tid at Jacob blev nødt til at smide dem ud. Nu troede Jacob at han havde oplevet det mest mærkelige, men et stykke tid senere blev en sygemedhjælper meget syg. Grunden til det var, at en bokor blev meget sur på ham, og havde kastet en forbandelse på ham. Efter et stykke tid var sygemedhjælperens puls utrolig langt nede, og man prøvede alverdens medicin for at helbrede ham. Der var bare ikke noget der virkede for ham. De andre læger tog den sidste udvej, at tilkaldte en anden bokor for at helbrede medhjælperen. Troldmanden kom, og endelig blev sygemedhjælperen rask efter et par dage. 
Jacob Vesterlund som oplevede det hele, er helt sikker på at Voodoo ikke bare er leg og skal tages alvorligt.
 

God hvid magi

Voodoo amuletter

Der er mange forskellige slags symboler i Voodoo. Man bruger specielt symboler af guderne og ånderne i Voodoo gudstjenester, disse bliver betegnet som ”vévé” symboler. På en almindelig dag kan man også få brug for noget ekstra kraft eller magi. Det kan man gøre ved at gå rundt med amuletter med specielle symboler som hjælper på forskellige ting.
 

Healing

Hvis et familiemedlem bliver alvorligt syg eller hvis man får et grimt sår, er det meget almindeligt at få hurtigst muligt fat på mambo eller houngan. Det der normalt bliver gjort, er at præsten beder guderne komme og hjælpe den syge. Når et Voodoo medlem er sygt, har det for det meste mange forskellige drømme om guder. Det er disse guder hounganen tilkalder, og får dem til at hjælpe den syge. Personen som er syg skal ikke nødvendigvis være tilstede hos Voodoo præsten, det er nok med nogle personlige ejendele, som bliver sat på en Voodoo dukke. Præsten kan derefter bruge dukken til sin helbredende magi.
 

Er det bare overtro

Mange siger at Voodoo bare er overtro, men sandheden er en anden. Magien i Voodoo virker selvfølgelig kun, hvis offeret selv tror på det. Hvis man for eksempel får at vide, man kommer til at dø, fordi en ond bokor har kastet en ondskabsfuld forbandelse over en selv. Det man normalt vil gøre hvis man er en troene, er at man muligvis ikke ville spise eller drikke, fordi man hele tiden var urolig over for sit liv. Til sidst dør man også, men ikke helt af magien men af sult.
Hvis man betegner Zombier som magi synes jeg at det ikke helt passer. Jeg mener nemlig, at det ikke er magi eller trolddom, når man forgifter en person og derefter giver ham eller hende en modgift så personen lever op igen. Det behøver man jo heller ikke tro på. Man bliver påvirket af gift lige meget om man tror på gift eller ej. 
Jeg tror derfor, at det meste jeg har fundet ud af er overtro. Det synes jeg fordi man kan bilde sig hvad som helst ind, hvis man selv tror på det. Troen er derfor også opdelt i forskellige partier. Den ene er magi den anden er gift. Så handler det bare om, man tror på giften eller magien.
 

Voodoo opfattet af andre

De fleste mennesker som ikke kender til Voodoo eller har set beviser for det, er meget skeptiske når de får en historie om Voodoo fortalt. Det kan jeg også godt forstå, for jeg har også temmelig svært ved at tro på noget, jeg ikke har set eller føler er overnaturligt. Det skyldes nok at mennesker er en så speciel race, at vi godt kan lide at fuppe andre mennesker. Derved lærer man, at man ikke skal være så naiv som man muligvis var på et tidligt tidspunkt af sin livserfaring. Hvis mennesker var så ærlige at de kun sagde sandheden, hver gang vi åbnede munden, ville det være noget nemmere at tro en fremmed ting som for eksempel Voodoo. For at tro på Voodoo skal man enten være meget naiv, eller selv have oplevet noget af magien. Jeg synes blandt andet også at det afhænger meget af miljøet, hvad man kan tillade sig at tro på. Man kan meget hurtigt komme ud af balance med venner og familie, hvis man pludselig i dagens Danmark gik ind i et hospital, og sagde man kunne frelse den døende person, fordi man kunne Voodoo. Det  ville man aldrig få lov til, fordi denne verden som vi lever her i Danmark, er meget anderledes end på eksempelvis Haiti. Vi er meget mere videnskabeligt orienterede, og vi skal ikke stole på nogen andre end os selv. Det får vi banket ind i hovederne hele tiden. Jeg tror der skulle meget til for at overbevise en almindelig dansker, om at Voodoos magi ikke er til at spøge med. De eneste mennesker i Danmark, som jeg har fundet ud af tror på Voodoo, er de 2 små fortællinger om filminstruktøren og fysioterapeuten.
 

Voodoo andre steder end Haiti

Den gamle religion som slaver kom med fra Afrika, findes mange andre steder end på Haiti. Den findes i Afrika og rundt omkring i hele Amerika. Troen disse andre steder bærer bare et andet navn. I USA kalder man troen for ”Hoodoo” eller ”Juju” og på Cuba hedder den ”Santeria”. Det sted hvor denne religion er mest udbredt er Brasilien og bliver kaldt disse navne: ”Macumba”, ”Santeria”, ”Lucumi”, ”Umbanda”, ”Candoble” og ”Quimbanda”. I alt mener man at der er 100 millioner dyrkere af Afrika slavernes religion, og i Brasilien er der 30 millioner troene. Det der er forskellen på disse slags Voodoo fra den Haitianske Voodoo, er at der ikke er nær så meget trolddom indblandet. Det der bliver koncentreret om i de andre former for Voodoo er kontakten mellem ånder/døde og mennesker. I Quimbanda troen tilbeder man guden ”Exu”, som er et andet navn for djævelen, denne form for Voodoo er meget grusom og ond. 
I rapporten har jeg mest beskæftiget mig med Voodoo på Haiti. Det er fordi der er mere magi på Haiti, som gør det hele mere spændende. I det hele taget bliver Voodoo mere omtalt på Haiti, og man får alligevel et godt indblik i, hvad Voodoo generelt drejer sig om.
 

Konklusion

Det jeg kan sige jeg har fundet ud af om Voodoo er, at det er delt op i 2 forskellige dele. Den første er magien som ikke kan ses. Den anden er ”magien” som kan ses og forklares. På grund af det, tror jeg selv kun på den anden del, mest fordi det om zombier har fascineret mig meget. At kunne forgifte et menneske så det er halvdødt og efter et par dage få det i live igen, er meget sjovt at tænke på. Jeg tror tilgengæld ikke på den usynlige magi, som bliver formidlet via Voodoo dukker og mudderhuller. Jeg tror tilgengæld på udsagnet om, at Voodoo virker hvis man selv tror på det. Jeg har her mit eget teoretiske eksempel. Det er næsten 100% sikkert at man får en sten i hovedet, hvis man tror på at den falder én ned fra himlen. For hvis man ikke får stenen i hovedet ved tilfælde, vil det efter en periode blive umuligt for personen at koncentrere sig om andet end stenen. For at komme af med angsten om at få en sten i hovedet, gør man det endelig selv. Først på det tidspunkt får man ro i sin sjæl. Hvis man er så ”dum” at man tror på sådanne ting, synes jeg at man er alt for svag og naiv. Den samme mening har jeg for resten om alle andre religioner, som eksister i denne forunderlige verden.
 

Litteraturliste

a)  Mystik og magi af Jens Laigaard. Udgivet i år 1988 af Borgens forlag.

b)  Klodens forunderlige mysterier af Arne Falk-Rønne. Udgivet i år 1991 af Roth forlag.

c)  Magiens kraft af Magical Arts oversat fra engelsk. Udgivet i år 1993 af Det ny Lademann A/S.

d)  Trolddom af Jens Laigaard. Udgivet i år 1991 af Borgens forlag.

e) MYSTERIET OM Voodoo –slavernes magiske religion af Klaus Aarsleff. Udgivet i år 1998 af Gyldendalske boghandel.

f)  Voodoo Truth and Fantasy af Laënnec Hurbon. Udgivet i år 1993 af Gallimard.