AI-forordningen artikel 4: Hvad skal en lille virksomhed gøre?
AI-forordningen artikel 4 kræver, at virksomheder, der bruger eller udbyder AI-systemer, støtter udviklingen af AI-færdigheder hos de personer, der arbejder med dem. For en lille virksomhed kan målrettet instruktion og en enkel oversigt over oplæringen være en passende løsning, afhængigt af brugen og risikoen.
Artikel 4 gælder allerede, men ordlyden er ændret
Reglerne om AI-færdigheder har været gældende siden den 2. februar 2025. Det gælder også almindelig erhvervsmæssig brug af AI, selv om virksomheden hverken udvikler teknologien eller bruger et højrisikosystem. (kilde 1)
Ved ændringen i juli 2026 blev artikel 4 lempet. Virksomheder skal fortsat støtte udviklingen af AI-færdigheder, men skal ikke garantere et bestemt niveau hos hver enkelt person. Ældre vejledninger kan derfor stadig omtale et krav om tilstrækkelige AI-færdigheder. Artiklen tager udgangspunkt i reglerne i november 2026. (kilde 2)
Indsatsen skal passe til medarbejdernes erfaring, systemets anvendelse og de mennesker, som bliver berørt. Kommissionen fastsætter ikke en bestemt kursusform og kræver hverken et certifikat eller en særlig AI-ansvarlig som led i artikel 4. (kilde 3)
Begynd med at kortlægge jeres brug og ansvar
Bruger I et færdigt AI-værktøj i arbejdet, er I normalt idriftsætter. Udvikler I et system eller får det udviklet og tager det i brug under eget navn, kan I være udbyder. Rollen har betydning for jeres forpligtelser, især efter artikel 50. (kilde 2)
Kommissionen nævner udtrykkeligt, at brug af en sprogmodel til reklametekster eller oversættelse også er omfattet af artikel 4. Medarbejderne skal kende relevante risici, eksempelvis opdigtede svar. Også eksterne personer, der betjener systemer på jeres vegne, kan være omfattet. (kilde 3)
Lav som praktisk udgangspunkt en fælles oversigt. Spørg også til AI-funktioner i programmer, I allerede betaler for. En automatisering er ikke nødvendigvis et AI-system; bed leverandøren forklare, om løsningen anvender AI, og hvad den bruges til.
- Notér systemets navn, arbejdsopgave og den person, der har ansvar for brugen.
- Beskriv, hvilke oplysninger systemet modtager, og hvem der kan blive påvirket af fejl.
- Afklar, om systemet foreslår noget til et menneske eller selv sender svar og udfører handlinger.
- Prioritér oplæringen dér, hvor fejl kan få størst betydning for kunder eller medarbejdere.
Skriv en kort instruks og øv de konkrete situationer
Til en afgrænset opgave med begrænsede konsekvenser kan en kort intern instruks kombineret med en praktisk gennemgang være en passende indsats. Det er en anbefalet fremgangsmåde, ikke en myndighedsgodkendt minimumsløsning. Kommissionen advarer om, at det ofte er utilstrækkeligt blot at bede medarbejderne læse leverandørens brugsanvisning. (kilde 3)
Brug instruksen til at besvare de spørgsmål, der faktisk opstår under arbejdet. Ved en chatbot til kundeservice bør medarbejderen eksempelvis vide, hvor godkendte svar findes, hvornår botten skal afstå fra at svare, og hvordan en forkert oplysning bliver rettet.
Afprøv derefter løsningen med opdigtede oplysninger: en uklar forespørgsel, et spørgsmål uden for det godkendte indhold og et svar, der lyder overbevisende, men er forkert. Lad medarbejderen forklare, hvad vedkommende vil gøre. Brug usikkerhederne til at forbedre instruktionen.
- Angiv, hvilke værktøjer og opgaver der er godkendt, og hvem der godkender ændringer.
- Beskriv, hvilke oplysninger medarbejderen må indtaste, og hvilke der skal holdes ude.
- Fastlæg, hvilke svar og handlinger et menneske skal kontrollere før afsendelse.
- Forklar, hvordan fejl meldes, hvem der overtager sagen, og hvordan automatiseringen stoppes.
Dokumentér oplæringen med en enkel log
Kommissionen peger på interne optegnelser over oplæring og vejledning som en mulighed. Artikel 4 kræver ikke et bestemt certifikat. En log er derfor et praktisk dokumentationsredskab, men den erstatter ikke selve indsatsen. (kilde 3)
Brug eksempelvis et regneark med dato, deltagere, system, emner, anvendt instruks og aftalt opfølgning. Gem den udgave af instruksen, som gennemgangen byggede på. Notér også, hvorfor oplæringen passer til den konkrete arbejdsopgave.
Lad den ansvarlige tage instruktionen op igen, når I ændrer system, datagrundlag eller beføjelser, eller når en fejl afslører manglende forståelse. Denne oplæringslog er noget andet end tekniske logfiler over kundesamtaler. Gem ikke kunders oplysninger i den blot for at dokumentere undervisningen.
Artikel 50: Gør det tydeligt, når kunden møder AI
AI-forordningen artikel 50 gælder som udgangspunkt fra den 2. august 2026. Ved direkte kontakt med mennesker påhviler det udbyderen at indrette systemet, så personen oplyses om, at det er AI, medmindre det er indlysende. Oplysningen skal være klar og synlig senest ved første interaktion. (kilde 4)
Bruger I en leverandørs chatbot, så aftal, hvem der leverer oplysningen, og kontrollér den på jeres egen hjemmeside. En praktisk formulering er: Du skriver med en AI-assistent. Beskriv også, hvordan kunden kan få menneskelig hjælp. Undgå at lade et menneskenavn og et portræt være den eneste præsentation.
Udbydere af systemer, der skaber tekst, billeder, lyd eller video, har desuden krav om maskinlæsbar mærkning. For systemer på markedet før den 2. august 2026 er fristen for netop dette krav den 2. december 2026. Den frist udsætter ikke chatbotoplysningen. (kilde 4)
Som idriftsætter skal I oplyse om indhold, der udgør en deepfake. For AI-genereret tekst om spørgsmål af offentlig interesse gælder også en oplysningspligt, med en undtagelse ved menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol og et placeret redaktionelt ansvar. Almindelige produkttekster skal altså ikke automatisk mærkes efter artikel 50. (kilde 2)
Hvad kræver mere, og hvornår bør I lade være?
En almindelig chatbot til praktiske kundespørgsmål er ikke automatisk et højrisikosystem. AI til eksempelvis udvælgelse af jobansøgere kan derimod høre til højrisikoområderne. Her er en kort instruks ikke en samlet løsning på forordningens krav. (kilde 1)
Artikel 4 erstatter heller ikke databeskyttelsesreglerne. En gennemført instruktion giver ikke i sig selv lov til at sende personoplysninger ind i et AI-system. (kilde 2)
Lad være med at automatisere afsendelsen, hvis ingen kan kontrollere rigtigheden, hvis videngrundlaget er forældet, eller hvis fejl kan få alvorlige konsekvenser uden mulighed for hurtig indgriben. Brug eventuelt AI til et udkast, som en fagperson vurderer. Ved enkle, faste regler kan almindelig regelbaseret automatisering være lettere at kontrollere.
Begynd med en afgrænset opgave, en navngiven ansvarlig og en tydelig stopregel. Udvid først anvendelsen, når I kan forklare, hvordan fejl opdages og håndteres i praksis.
Kilder
- Digitaliseringsstyrelsen: FAQ om AI-forordningen (digst.dk)
- EUR-Lex: AI-forordningen på dansk, konsolideret udgave af 27. juli 2026, særligt artikel 3, 4 og 50 (eur-lex.europa.eu)
- EU-Kommissionen: AI Literacy – Questions & Answers (digital-strategy.ec.europa.eu)
- Digitaliseringsstyrelsen: Gennemsigtighedsforpligtelser for visse AI-systemer (digst.dk)
Denne artikel er udarbejdet med AI-assistance ud fra de angivne kilder og har gennemgået automatiske kvalitetstjek før udgivelse. Ansvarlig udgiver: NOWA.