Når det er weekend, er der tid til at tage en masse video. Nogle gange optager man horisontalt og andre gange vertikalt. I nogle tilfælde er det umuligt at klippe sammen bagefter, hvorfor det er vigtigt at få opløsningen til at passe.
Denne teknik kan ses anvendt i videoen på HelePlanter.dk, hvor planteguiden bliver roteret, scaleret og ekspanderet, så klippet kan sættes sammen med resten af den horisontale video.
Mencoder er en del af Mplayer-pakken.
Code: [Select]
mencoder -vf rotate=2,scale=360:480,expand=640:480 -o output.avi -oac copy -ovc lavc -lavcopts vcodec=mpeg4:vhq:vbitrate=16000 -lavfopts format=mp4 test2.avi
Den oprindelige opløsning er 640x480 (bredde gange højde). Inputfilen er test2.avi.
Der anvendes en række VidoeFiltre (-vf). Først roteres videoen med 90 grader (rotate=2). Derefter skaleres videoen til 360x480 (scale=360:480), så højden på den nu vertikale video passer med de horisontale klip. Vi ønsker at klippe en 360x480 video sammen med den oprindelige 640x480. Det kan ikke lade sig gøre, så vores sidste filter (expand=640:480), ekspanderer videoen med sorte striber i både højre og venstre side.
Det er en enorm fordel, hvis man kan genkomprimere det roterede klip i samme videoformat, som den oprindelige video, for at undgå genkomprimering af den horisontale video. Det lykkes ikke for mig, men det lærer jeg nok en dag. Det afhænger meget af det kamera man anvender. Hvis kameraet komprimerer med et lukket format, er det sjældent muligt at lave genkomprimering med åbent software.
God redigering!
Comments